Content marketing og linkbuilding er to stykker værktøj i din digitale værktøjskasse, som fungerer bedst, når du bruger dem sammen.
Med content marketing lægger du grundstenene for din digitale markedsføring med kvalitativt og relevant indhold – men uden linkbuilding skal dit indhold kæmpe hårdere for førstepladsen i søgeresultaterne.
Det hele handler om relationer, trafik og konverteringer.
Styrk din forretning med organisk linkbuilding
Content marketing kan have forskellige specifikke forretningsmæssige mål, fx generering af leads, øget salg eller fastholdelse af kunder.
Det handler dybest set om hjælpsomt indhold, som uddanner, inspirerer og svarer på de spørgsmål, mennesker tumler med og spørger Google om. Som advokatsiden her, der svarer på små og store spørgsmål ifm. en skilsmisseproces.
Ja, kvalitetsindhold er den nye vej til forretningsmæssig succes.
Men magien – den opstår når dit indhold virker som naturlig linkbait. Dvs. at dine læsere deler dit indhold med andre, bare fordi det er godt. Når det sker, giver du dig selv en highfive. Det kræver dog andre menneskers frivillige involvering.
Derfor skal vi først og fremmest henvende os til mennesker – ikke maskiner, både når vi skaber indhold og bygger links. På den måde bliver organisk linkbuilding (eller gratis og vedvarende trafik) en slags afledt fordel ved content marketing.
At skaffe links bliver nok aldrig et forretningsmål i sig selv. Men øget trafik og bedre ranking kan fint medvirke til, at du når dine mål. Du kan fx opleve at få flere konverteringer gennem organiske søgeresultater. Eller du kan øge din autoritet i debatter, som influerer dit fagområde.
Brug content marketing som grundlag for din linkstrategi
De linkbuilding strategier som fungerede for 10 år siden, fungerer ikke på samme måde i dag. Arbejdet med links er sensitivt overfor Googles algoritmeopdateringer, hvilket øger sandsynligheden for, at det vi gør i dag, heller ikke virker optimalt om 5-10 år.
Ser vi på tendensen i Googles opdateringer, ligger content marketing til gengæld ret lunt i svinget. Derfor kan det give god mening at basere dine links på din content marketing indsats.
Når den næste algoritmeopdatering ruller ud og måske straffer din nuværende linkstrategi, er det formentlig lettere at tweake din content indsats frem for at omtænke hele linkbuilding processen.
Det er klart, at SEO aktiviteter fortsat har en grundlæggende rolle i algoritmen, men Google bliver bedre og bedre til at benytte sig af andre brugersignaler også, når det kommer til at vurdere troværdighed og ranking i søgeresultaterne.
Googles penguin update har for længst slået fast, at kvalitet vinder over kvantitet. Om linkbuilding disciplinen kan følge med i den udvikling eller måske må indtage en mindre prominent rolle i fremtiden, bliver spændende at følge med i.